Læserne

Steffen S om “Et ordentligt menneske”.

6.8.16, Saxo, 5 stjerner.

Dette er min første læseoplevelse fra Anita Grün´s hånd og det bliver ikke den sidste. Absolut en positiv oplevelse, som jeg håber andre giver sig selv lov til at opleve.

Jeg blev draget ind i Pelle´s liv og de hændelser, som hans liv byder ham. Personerne i romanen er levende og man lever sig hurtigt ind i det miljø, som historien foregår i. En rigtig fin og velskrevet historie om almindelige mennesker og de problemer som rammer de fleste af os i vores hverdagsliv.

Tak for en god oplevelse.

vh

Steffen

 

Christian J om “Et ordentligt menneske”.

31.7.16, Saxo, 5 stjerner.

Skyld og straf – i dæmpet belysning.

Der er altid en tanke bag Anita Grüns bøger, men hun er en forfatter som virkelig mestrer forfatterskabets adelsmærke:  ‘Show, don’t tell’. Som læser får du ikke temaet forærende, du bliver nødt til at mærke efter og finde svaret selv. I tidligere bøger er jeg selv gennem eftertanke nået frem til dette underliggende, moralske lag i Anitas bøger (som dog også sagtens kan nydes ’på overfladen’). Derfor var jeg spændt på om jeg kunne fange det tidligt i denne, hendes seneste roman.

Der er fortælleren, den nye karakter Pelle, og en herlig genganger fra romanen ’Efter regnen’, den kriminelle Jimmy – naiv, snedig og ukueligt morsom på samme tid med sin egen prosaiske logik og sit simplificerede livssyn.

Pelle derimod er et almindeligt, ordentlig menneske, men da hans mor før hun dør betror ham en sort familiehemmelighed som forklarer mange ting i Pelles tilværelse, åbner der sig et altfavnende dilemma for ham. Når en alvorlig forbrydelse ikke bliver straffet, når forbryderen kan fortsætte uantastet, er det så Pelles opgave at gøre noget fordi han kender sandheden? Er det en forbrydelse i sig selv at gribe ind når retssystemet ikke gør det, og når det er ubetinget nødvendigt ikke bare at straffe men også forhindre flere forbrydelser? Hvad gør et ordentligt menneske i den situation?

I et lavmælt sprog lykkes det Anita med stille humor at skrive en let læst roman der ikke belærer os men lægger op til at vi selv tænker efter. Skal samfundet straffe alle lovovertrædelser uanset de bedste etiske motiver og den højere retfærdighed som den slags selvtægt fører med sig?

Der er ingen moralprædiken, kun en fortælling om en af hverdagens grå helte, et ordentligt menneske, og hans moralske dilemma i forhold til skyld og straf. Læs bogen, jeg faldt pladask for den lethed og underfundighed Anita benytter til at oprulle et af tilværelsens dybeste spørgsmål – i dæmpet belysning.

Christian J.D. Dirksen

 

Michael S 122 om “Et ordentligt menneske”.

22.7.16, Saxo, 5 stjerner.

En dejlig vedkommende roman, der sædvanligvis, for Anita Grün, indeholder en masse spændende personer, der alle som en virker realistiske og tilstede. I Et Ordentligt Menneske er vi ude i et ganske alvorligt og meget aktuelt emne, der hele tiden bliver holdt i stram snor med virkeligheden, hvilket er befriende i en tid, hvor man nemt kunne fabulere en hel masse uden decideret indhold. Det holder forfatteren sig gudskelov for god til, hvilket giver en fantastisk god bog, der aldrig slipper læseren før sidste side er læst. Som bonus må man give Anita Grün ros for, at holde sig under de to-hundrede sider, uden at man på nogen måde føler, at historien bliver skåret for skarpt, eller er for kort helt generelt. En rigtig god bog, som egner sig til den tid vi lever i, såvel som feriebog, da den hurtig er læst. Fem store stjerner herfra.

 

Forfatter C om “Et ordentligt menneske”.

6.7.16, Saxo, 4 stjerner.

Som altid, når jeg har læst en af Anita Grün’s bøger, vil jeg have mere. Anita kan, som ingen anden beskrive hverdagens helt almindelige eksistenser, så temaet er alvorligt, men der er en ro i fortællemåde, en tålmodighed, som jeg finder medrivende og som får mig til at lave mine egne betragtninger i hverdagen.

Jeg kan kun sige, at Anita Grün har gjort det igen.

 

LoupDK om “Hannahs forår”.

18.8.16, Saxo, 5 stjerner.

Hannahs Forår er den anden bog af Anita Grün, som jeg har læst. Endnu en gang har jeg fået en rigtig god læseoplevelse. Hvor er det dog dejligt at læse en bog med en god menneskehistorie. Personer der afspejler det virkelige samfund, som Vladimir, der mindede mig om en tidligere kollega, som også havde grimme oplevelser fra borgerkrigen i Eks-jugoslavien.

Jeg kan varmt anbefale andre at læse “Hannahs Forår” og jeg glæder mig til at læse mere af Anita Grün.

 

Tove2 om “Hannahs forår”.

30.10.15, Saxo, 4 stjerner.

Fordelen ved brug af 1. person er, at læseren har lettere ved at overskue romanen. Alt ses og tolkes gennem Hannah. Vi føler med hende, tænker med hende og reagerer med hende. Alle andre bliver bipersoner præcis som i det virkelige liv.

På den måde bliver man inddraget i Hannahs søgen efter sandheden og styret på sit liv. Anita Grün får tegnet et tydeligt og grundigt billede af det forår, Hannah må gennemgå. Som i det rigtige liv består foråret både af sol, varme, regn og kulde. Portrættet af hende som kunstmaler giver et fint indblik i hendes tilværelse og nuancerer billedet af en person, hvis fortid bliver sat i spil.

Bogen er letlæst og sprogligt udmærket; forfatteren har undgået alt for mange jeg´er ved netop at variere teksten.

Hendes eksistenskrise som 55-årig kunne være en fortælling for alle 55-årige. Netop lige efter det skarpe hjørne får mange eftertanker plads. Er livet blevet, som jeg forestillede mig? Nogle bliver desperate, og det, Hannah kommer ud for, giver god grund til uro. Plottet er veltegnet og godt instrumenteret, og hele vejen igennem bevarer denne læser nysgerrigheden om, hvordan det vil gå hende.

Forfatter C om ”Hannahs forår”.

14.7.15, Saxo, 5 stjerner.

Anita Grün, er helt klart en af mine yndlingsforfattere, hendes fortælling om Hannah, hendes udfordringer og ikke mindst hendes forhold til den noget yngre Vladimir, krøb helt ind under huden på mig.

Jeg elsker den bog, og da jeg selv har oplevet Sarajevo under og efter belejringen i halvfemserne, set og mødt de mange flygtninge, oplevet angsten og frustrationerne, kan jeg levende sætte mig ind i Vladimirs tanker og følelser.

Alt er så levende beskrevet så selv den, der aldrig har oplevet, hverken Hannahs svigt gennem opvæksten eller krigen på Balkan, vil få en følelsesmæssig oplevelse ved at læse bogen.

Som andre også har bemærket, så skriver Anita Grün afdæmpet og uden at råbe op, men alligevel når hun ud i hvert eneste hjørne af læserens følelsesregister.

En rigtig god bog, der fortjener at blive læst.

Christian J om “Hannahs forår”.

14.6.15, Saxo, 5 stjerner.

‘Hannahs forår’ er på samme tid en nænsom fortælling og en universel tragedie. Handlingen er hverdagsagtig – kvinde møder mand, de forelsker sig trods kultur- og aldersforskel, og forfatteren lader det forhold udvikle sig i en lavmælt beretning. Men under overfladen bobler frustration over tab og svigt fra fortiden. Hannah kæmper med erindringerne fra en forsømt barndom, forældrenes svig over for sig selv og hinanden, og den identitetskrises skygge og sorg som det kaster længe efter deres død, og Vladimir har også sine egne dæmoner at kæmpe med fra tiden som soldat i Eksjugoslavien.

Anita Grün har en evne til at tale stilfærdigt og med humoristisk melankoli til sin læser om essentielle følelser og en tung social arv, der går gennem generationer. ‘Hannahs forår’ er en reflekteret historie om små skæbner, mennesker man næppe ville lægge mærke til i hverdagen, men forfatteren formår alligevel i et smukt og let læst sprog at folde dem ud, så de rejser nogle af de store spørgsmål i livet.

Du får som læser ingen færdige løsninger eller anvisninger, dem må du selv tænke dig til, og det er jo ikke så ringe, når en roman får dig til det.

Michael S 122 om “Hannahs forår”.

18.5.15, Saxo, 5 stjerner.

Som læser bliver man tit trukket ind i bøger, fordi historierne suger tid og rum ud af ens stue – og man bliver opslugt af hvert et ord og hver en sætning. I Hannahs Forår er det ikke så meget historien, der på ydersiden kan virke som en skæbnehistorie, der i sidste ende gør, at dette er en fremragende bog. Anita Grün formår nemlig at skabe et persongalleri så levende og ægte, at man gerne vil vide, hvad de siger, gør og hvad de går og laver. Her bliver livet serveret i små dramaer, der hverken er overskruet eller overdrevne. I stedet får man en sjældent set ærlighed og ægthed, der fuldkommen giver læseren magten over at kunne bestemme selv. Her er naturligt heller ikke følelsesporno, hvor man tvinger læseren til at føle noget bestemt, som var følelser perler på en snor. Til gengæld får man muligheden for at investere sig selv i mennesker, der aldrig bliver overkarikerede, men i stedet får lov til at forblive mennesker. Året er endnu ungt, men Hannahs Forår er den bedste bog, som jeg har læst i år.

Marianne J. om “Hannahs forår”.

http://mariannestanker.dk/hannahs-foraar/

Romanen har i den grad efterladt mig med en behagelig eftertænksomhed. Af hensyn til nye læsere, vil jeg ikke gå ind i selve handlingen, men jeg vil godt røbe, at jeg elsker og nyder alle de dimensioner, Anita får med af bogens hovedperson. Hun tegner et intenst og fuldkomment billede af Hannah, som mor, bedstemor, datter, elskerinde og midaldrende kvinde. Hannah er så virkelig, at jeg bogen igennem bliver ensom med hende og får lyst til at favne hende med al den overskud af kærlighed, jeg måtte have i mig. Udover det, så fungerer hele kompositionen, karaktererne, dialogerne og sproget. En stille og yderst velskrevet fortælling med en tilpas længde.

Michael Sørensen om “Efter regnen”:

26.10.14. Saxo, 5 stjerner.

Anita Grün har i mine øjne begået et lille mesterværk. Efter Regnen er et nærværende, interessant og umiddelbart stykke socialrealisme, der leverer en historie om rigtige mennesker med rigtige problemer. I en tid hvor mange romaner mangler dybde og dimension, er Anitas karakterer tredimensionelle med en kant, der fint belyser, at mennesket i den grad er mere end en holdning eller en profession. Dialogen er lyslevende og sproget flyder i en bog, der er alt for hurtigt læst, men sagtens kan tåle genlæsning.

Michael S 122, 15.9.16, Saxo 5 stjerner.

Jeg holder meget af Anita Grüns bøger, og har læst hovedparten af dem flere gange. De har en virkelighed og en ærlighed, som jeg finder pirrende og interessant – samtidig med, at man aldrig keder sig, uanset hvad handlingen er. Efter Regnen er, uden sidestykke, den bedste af Anita Grüns romaner, og jeg kan med sikkerhed sige, at det er den bedste danske roman, som jeg nogensinde har læst. Skulle man have lyst til, at kaste sig ud i Anita Grüns forfatterskab, så skal man starte med Efter Regnen. Man bliver, med garanti, ikke skuffet.

LoupDK om “Efter regnen”.

18.8.16, Saxo, 5 stjerner.

Jeg har netop lagt “Efter regnen” fra mig og igen har jeg nydt en god historie af Anita Grün. Hovedpersonen Tenna og hendes kaotiske liv i et miljø med flere alvorlige sociale problemer, bliver fortalt så levende, at det er svært at lægge bogen fra mig. Velskrevet og fængende. Snyd ikke dig selv for en rigtig god historie.

Comedee om “Efter regnen”:
04-02-13. Saxo, 5 stjerner.

Velskrevet bog med masser af humor og et godt beskrevet venskab mellem de to piger. Nem at læse og en bog, hvor man hele tiden er spændt på fortsættelsen.

Martina M om “Efter regnen”:

28.5.15. Saxo, 4 stjerner.

Jeg læste Efter Regnen efter en anbefaling fra en god ven. En dejlig bog, der rammer lige dér, hvor man kan mærke at man lever. Velskrevet og god historie.

Elisa Dana om “Irina”:
30-01-13. Saxo, 5 stjerner.

Det er tydeligt at læse, at Anita Grün har lavet research på hjælpeorganisations arbejde og de komplikationer organisationerne udsættes for, såvel politisk, som menneskeligt om ikke mindst medmenneskelige relationer. Det er en levende beskrivelse af, hvad man kan udsættes for, når det gælder liv, død og kærlighed, når man indtræder i et fremmed land, med andre intentioner end at være turist. Jeg kan anbefale bogen, da den skitserer hvorledes man som menneske er nødt til at tage standpunkter, når vi venter det mindst.

George Zeuthen, Arbejderen. “Irina”, 2009:

Om Anita Grün selv har arbejdet som nødhjælpsarbejder, ved jeg ikke, men hun forstår at beskrive nødhjælpsarbejdernes mange dilemmaer og svære arbejdsforhold, så man kommer under huden på de chauffører, der har valgt dette specielle job.

John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet. “Mod til Frygt eller Hvordan jeg overlevede Otis Redding”, 2004:

Historien om Sascha ligner en selvbiografi, der er klædt i romanform for at løfte den ud af det alt for private. Og bestræbelsen er i imponerende grad lykkedes for Anita Grün, der debuterer med denne bog. (4 stjerner)

Rita Jakobsen, Flensborg Avis. “Mod til Frygt eller Hvordan jeg overlevede Otis Redding”, 2004:

Forfatteren er debutant, og med denne udgivelse kan vi håbe, der kommere mere fra hendes hånd. (…) Personerne og miljøet er fint og nøgternt beskrevet. Den ellers triste historie bliver aldrig sentimental eller vammel.